Photosale.dk

by Allan Høgholm Henriksen

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Hjem Nyheder Morgen på Århus havn
E-mail

Engang i oktober kort efter jeg har fået min Canon EOS 7D, skulle jeg selvfølgelig ud og prøve kameraet i forskellige situationer, som jeg normalt ville bruge kameraet. En lørdag morgen smuttede jeg derfor til Egå engsø. På vejen hjem derudfra smuttede jeg en tur forbi Århus havn og blev opmærksom på, at det var muligt at komme helt ned til havne kanten med udsigten flere af container kranerne.

Derfor besluttede jeg mig for om søndag, at jeg ville tidlig op og ned på havnen i håbet om en flot solopgang med container kranerne i forgrunden som silhuetter, og jeg kan ikke sige andet, at det lykkedes helt perfekt. Vejret var rigtig godt, himlen var skyfri og vandet var næsten stille, så oktober solen fik lov til at stige uforstyrret op i horisonten og jeg blev stående med kameraet på stativ til solen var et godt stykke over horisonten, og det ikke rigtig var muligt at få flere gode billeder, uden at få solen direkte på. Derefter tog jeg videre ud i Marselisborg skoven, men der kommer nogle billeder fra senere.

Se billederne her