Som jeg skrev om i et tidligere indlæg, så skulle jeg i starten af juni tage mine først bryllupsbilleder. Efter flere måneder forberedelse og indkøb af nyt udstyr, skulle mine evner som fotograf stå sin prøve, da jeg skulle tage billeder til min svigerindes søster bryllup. Jeg havde 14 dage før bryllupet været på besøg hos brudeparret, for at se deres forslag til lokationer an og tage nogle test billeder, så jeg havde noget at arbejde med opstillinger udfra.
På trods af lidt småregn i løbet af dagen, så formåede jeg at få taget alle billederne i tørvejr, men dog med nogle våde omgivelser. Jeg startede med nogle billeder i kirken under vielsen, derefter udenfor kirken og til reception. Efter receptionen smuttede jeg med brudeparret til de valgte lokationer, som var placeret lige ved brudeparrets hjem. Efter ca. 50 minutters fotografering smuttede brudeparret tilbage til gæsterne, men inden havde de overdraget mig ringene og brudebuketten, så jeg kunne tage nogle makro billeder af dem. Herefter smuttede jeg også tilbage til gæsterne, hvor jeg skulle stå for parbilleder af alle gæsterne. Resten af aftenen og festen tog jeg billeder af talerne, de diverse andre indlæg under festen og gæsterne. Det er dog kun billeder fra vielsen og bryllupsbillederne, som er blevet lagt på min hjemmeside.
Se alle vielses- og bryllupsbilleder her



