Jeg har altid været meget glad for film fra riddertiden, så da der var Middelalderfestival i Horsens i august, var det derfor naturlig for mig, at jeg skulle der ned og opleve hvad der forgik og tage nogle billeder. I forbindelse med Middelalderfestivalen i år ville der også være en ridderdyst med riddere til heste med lanser, som skulle dyste mod hinanden, på næsten samme måde som i gamle dage.
Horsens Middelalderfestival løber over en fredag og lørdag, og i første omgang var min plan at tage derned både fredag og lørdag, men da jeg fik adgang til Vm\Em i Motocross i samme weekend, så måtte jeg nøjes med fredag til Middelalderfestival. Ridderdysten om fredagen var de indledende runder, hvor ridderne dystede alle mod alle i 2 grupper og de bedste ville så gå videre til lørdagens finale. Lanserne som ridderne brugte, var lavet i træ og så var den yderste 1 meter lavet af balsatræ, som er en meget let og skrøbelig træsort, så ridderne ikke kom til skade.
Horsens Middelalderfestival er dog ikke kun ridderdyst, selvom det nok mest var den jeg kom for. Resten af byen er lavet om til Middelaldertiden, hele gågaden er belagt med træflise og i parken bag rådhuset ligger boder, stande og aktiviteter alt sammen fra Middelalderen. Horsens Middelalderfestival vil gerne være historisk korrekt, så alt hvad der bliver solgt fra boderne, så godkendes af kommunens historiker, derfor får man sin ridderpølse i et salatblad og ikke et paptallerken, drikkevarer får man i et lerkrus, som man aflevere tilbage når man er færdig.
Se alle billederne her



